Hos TemaGroup er det muligt at tage et elevforløb, hvis du læser handel eller logistik.
Vores elevforløb sigter mod at uddanne og forberede kommende salgs-, handels- og logistikpersonale på at blive specialister. Samtidig sigter forløbet mod at lade vores elever vokse med opgaverne og tage ansvar, således at de kan påtage sig ansvarsfulde stillinger i TemaGroup.
Elevforløbet struktureres og defineres på en sådan måde, at det forbereder dig på en karriere og spændende fremtid inden for enten handel, salg eller logistik. Vi leverer et fagligt udfordrende forløb, der er praktisk forankret og brugbart.
Vi består af et rummeligt, innovativt og ungt hold af medarbejdere, der værdsætter en flad organisering og åbent miljø, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Flere af vores medarbejdere startede deres karriere hos TemaGroup som elever.

Logistikelev
Vi tilbyder elevforløb for studerende med fokus på lager og logistik. Vi søger gerne elever, der drømmer om at løse og håndtere vores mange logistiske udfordringer på innovativ vis. Du kan søge forløbet, hvis du allerede er tilmeldt grundforløbet og mangler en elevplads eller, hvis du er interesseret i at tage forløbet, mens du arbejder.
Handelselev
Vi tilbyder et spændende forløb for studerende, der interesseret i online handel og salg. Vi søger elever, der er ivrige efter at lære nye ting og arbejder selvstændigt. Du har mulighed for at søge en elevplads hos os, hvis du allerede er i gang med grundforløbet eller ønsker at tage forløbet sideløbende med, at du arbejder.
